Oscartjek nr. 2 – bedste mandlige hoved- og birolle

I første udgave af vores oscartjek i forhold til sæsonen 2014-15, der er under kraftig opsejling og snart eksploderer i vældet af kritikerpriser og årslister, fokuserede vi på kandidaterne til hovedprisen for årets bedste film. I denne anden udgave ser vi nærmere på de to mandlige skuespillerkategorier. Der er – traditionen tro – især kamp om pladserne i bedste hovedrolle, hvor mange stærke præstationer byder sig til. Bedste mandlige birolle ser også fornuftig ud i år, men ellers er kategorien traditionelt mere tyndt besat (modsat hos kvinderne, hvor det ofte forholder sig omvendt, hvilket siger en del om hvordan Hollywood ser mænd og kvinder på film, nemlig som hhv. hovedroller og biroller!).

Det er værd at bemærke, at så mange uprøvede (i Oscarnomineringssammenhæng, i hvert fald) kræfter trænger sig på i hovedrollekategorien. I skrivende stund er et sandsynligt udkomme, at vi kan få fem nominerede uden tidligere nomineringer med i feltet, hvilket er meget usædvanligt, men glædeligt al den stund, at fornyelse og friske ansigter aldrig er at kimse ad.

 

Bedste mandlige hovedrolle

1. Michael Keaton (‘Birdman’)

Har aldrig været nomineret førkeaton 2

For: Keaton er årets store comebackhistorie og Hollywood elsker den slags. Hans rolle i ’Birdman’ afspejler hans egen virkelighed, en karakterskuespiller, der mest er kendt for at have spillet en superheltefigur i fortiden (Birdman/Batman… get it?), men som nu sætter alt ind på at genvinde det tabte terræn (og sin egen værdighed). Det skaber adskillige forviklinger i forbindelse med figurens (Riggan) opsætning af et Raymond Carver-stykke på Broadway. Keaton er filmens altdominerende omdrejningspunkt. Han er ’Birdman’, filmen og figuren, og de særdeles positive anmeldelser har katapulteret ham helt frem i førersædet. Desuden tæller det til hans fordel, at han er oppe mod fire stærke engelske kandidater. Det vil ikke kræve hovedregning at gøre rede for, at det taler til hans fordel at være den måske eneste amerikanske kandidat i det amerikansk dominerede akademi. Men over alt stråler comeback-narrativet…

Imod: ’Birdman’ er en indforstået meta-komedie, der nok taler til branchens repræsentanter (og det er jo dem, der stemmer til Oscar), men som måske ikke vækker til den store eftertanke eller emotionelle reaktion. En typisk hovedrolle-Oscar gives til roller med noget mere på spil end et såret (forfængeligt) ego.

2. Eddie Redmayne (‘The Theory of Everything’)

Har aldrig været nomineret før

For: Redmayne spiller videnskabsmanden Stephen Hawking, der er lige så kendt for sit handicap som sine videnskabelige meritter. Kombinationen af biopic (tilmed med en kendt og anset figur), et fysisk handicap, der kræver skuespillerens evne til fysisk transformation og en film, der ser ud til at klare sig godt også i flere andre kategorier, taler alt sammen Redmaynes fordel. Han fremhæves endvidere i stort set alle anmeldelser, så uanset hvad kritikerne mener om filmen, er alle enige om, at han gør et fremragende stykke arbejde.

Imod: ’The Theory of Everything’ kan ikke matche flere af kandidaterne når det kommer til kritikerrespekt, noget, der kan skade Redmaynes chancer. En anden ting, der taler imod ham, er hans alder. Det er meget sjældent, at mandlige skuespillere (modsat deres kvindelige kolleger, i øvrigt) vinder en Oscar i en ung alder. Hovedrolle-Oscaren gives ikke til grønskollinger! Desuden er Redmayne (formentlig) oppe mod en, to elle tre andre englændere, og det kan tænkes, at de tre stjæler afgørende stemmer fra hinanden i kampen mod den amerikanske hovedudfordrer, Keaton. Stemmespild kan koste ham afgørende stemmer.

3. Benedict Cumberbatch (‘The Imitation Game’)

Har aldrig været nomineret før

For: Cumberbatch’ situation minder meget om Redmaynes. Biopic-materiale om anerkendt videnskabsmand. Dog uden et fysisk handicap, men med en stor hemmelighed (Alan Turing, manden der knækkede den tyske enigma-kode under Anden Verdenskrig, var homoseksuel). Cumberbatch er en af tidens store film- og tv-skuespillere, og den popularitet kan måske forplante sig til hans oscarkampagne.

Imod: Hvis Cumberbatch har en ulempe i forhold til Redmayne, er det, at rollen som Turing er langt mere ’indadvendt’ og underspillet. Cumberbatch har derfor ikke en nær så transformativ rolle at vise sig frem med. Og Oscar elsker trods alt det ’showy’ element ved en hovedrollepræstation.

4. David Oyelowo (‘Selma’)

Har aldrig været nomineret før

For: Kan man spille en mere vigtig og respekteret amerikansk figur i nyere amerikansk historie end Martin Luther King? Oyelowo har taget udfordringen på sig i Ava DuVernays drama ’Selma’, og de første forlydende går på, at både filmen og hovedrollen klarer skærene med bravur. Oyelowo er derfor kommet lidt ind fra højre i sidste øjeblik som en mulig ’upsetter’ i kapløbet. Hvis hans (og filmens) momentum fortsætter i den kommende tid kan han ligefrem avancere til frontrunner-status.

Imod: Oyelowo er et forholdsvis ukendt navn og netop i denne kategori er det en ulempe. Desuden er han engelsk og risikerer at skulle kæmpe om stemmerne i det britiske kontingent af akademiet med Redmayne, Cumberbatch og måske Spall.

5. Steve Carell (‘Foxcatcher’)

Har aldrig været nomineret før

For: Carell var en tidlig frontrunner, eftersom ’Foxcatcher’ havde verdenspremiere i Cannes i maj måned. Hans rolle er transformativ i to henseender; dels er han nærmest uigenkendelig, fordi han er udstyret med en betragtelig protese-næse, og dels er han kendt for (lav)komiske roller og spiller i Bennett Millers film en intens, dramatisk rolle (som en indebrændt rigmands-psykopat med mommy issues). Det spring kan akademiet tænkes gerne at ville honorere.

Imod: Der er gået seks måneder siden Cannes og Carells against type-præstation er efterhånden old news. Nogle vil sikkert mene, at næsen i centrum af Carells ansigt er en gimmick, der dækker over en præstation uden hverken specielt meget variation eller indre liv. Filmen er desuden nok lidt for kold og kynisk for akademiets sarte smagsløg. Desuden lykkedes det aldrig Jim Carrey at overvinde sit komiker-handicap i forhold til Oscar, selv for roller som ’The Truman Show’ og ’Eternal Sunshine of the Spotless Mind’ blev han ikke nomineret. Hvorfor skulle det så lykkes for Carell?

——–

6. Timothy Spall (‘Mr. Turner’)

Har aldrig været nomineret før

spall 2For: Spall er en Mike Leigh-veteran, der aldrig har opnået en oscarnominering. Mange må tænkes gerne at ville hjælpe ham på vej til at opnå den ære. Spall spiller desuden den måske største britiske maler nogensinde, JMW Turner. Berømt kunstner i historisk biopic. Det udgør den rigtige oscaropskrift. Det britiske kontingent i akademiet må formodes at bakke op om ham, men det er et tæt og tætpakket felt, så der bliver kamp ned til sidste stemme. Han vandt en bedste skuespiller-pris for sin rolle i Cannes, så kritikerne vil heller ikke stille sig i vejen for ham.

Imod: Kampagneindsatsen for ’Mr. Turner’ har ikke været særlig synlig eller gennemslagskraftig i USA, og de prominente bloggere har haft en tendens til at overse Spall og filmen til fordel for mere ’ungdommelige’ titler og hovedroller. Mangel på synlighed (og et sent premieretidspunkt i USA) er derfor Spalls største (men måske afgørende?) forhindring for at klemme sig ind i top 5.

7. Ralph Fiennes (‘The Grand Budapest Hotel’)

Har været nomineret 2 gange før (’Schindler’s List, ’The English Patient’)

For: Fiennes’ vittige, fjollede, elegante og pedantiske rolle som conciergen M Gustave viser hans unikke timing og gevaldige overskud. Han har ikke været nomineret i næsten 20 år, så mange vil mene det er på tide, at han får en plads i solen igen.

Imod: ’The Grand Budapest Hotel’ havde premiere helt tilbage i februar måned og det er altså lang tid at holde en kampagne i gang. Mange vil naturligt overse Fiennes af samme grund, fordi typisk oscaradfærd tilskriver, at en ægte kandidats film først har premiere i månederne op til nomineringsdagen. Desuden er komisk tintede roller ikke just Oscars kop te i hovedrollekategorien (Johnny Depps præstation som Jack Sparrow i den første ’Pirates of the Caribbean’-film er en undtagelse i nyere tid).

8. Jake Gyllenhaal (‘Nightcrawler’)

Har været nomineret 1 gang før (’Brokeback Mountain’)

For: Gyllenhaal har haft et stærkt comeback som seriøs filmskuespiller de sidste par år, og den tendens kulminerer med Tony Gilroys ’Nightcrawler’, hvor hans udstående øjne, slikkede frisure, let skæve gang og vægttab på 20 kilo er oscarvenlige gimmicks, der virker troværdige i forhold til karakterens amoral, tankeløshed og sult efter succes. En af årets mest roste roller i amerikansk film.

Imod: ’Nightcrawler’ er en mørk satire, der fortæller nogle deprimerende sandheder om de amerikanske medier. Den er formentlig også for mørk til, at den gør positivt indtryk på hovedparten af akademiet, og dermed får Gyllenhaal svært mod mere gængse biopic-roller i mere oscarvenlige film.

Andre kandidater med (en beskeden) mulighed for at blive nomineret for bedste mandlige hovedrolle:

Bradley Cooper (‘American Sniper’)

Oscar Isaac (‘A Most Violent Year’)

Channing Tatum (‘Foxcatcher’)

Matthew McConaughey (‘Interstellar’)

Chadwick Boseman (‘Get On Up’)

Miles Teller (‘Whiplash’)

Bill Murray (‘St. Vincent’)

James Corden (‘Into the Woods’)

Jack O’Donnell (‘Unbroken’)

 

Bedste mandlige birolle:

1. J.K. Simmons (‘Whiplash’)

Har aldrig været nomineret før

simmons 2For: Simmons leverer en type rolle, som typisk gør sig godt i birolle-kategorien, den showy scene-stealer, der udfordrer eller hjælper hovedkarakteren på en iøjnefaldende måde. Det gør ikke noget, at en birolle er usympatisk, hvis bare han/hun samtidig er det på en underholdende/komisk måde. Simmons’ karakter i ’Whiplash’ lever til fulde op til ovennævnte karakteristik som en musiklærer fra helvede, der presser den unge, talentfulde trommeslager (spillet af stjerneskuddet Miles Teller) til stregen (eller lidt over den). Simmons er manisk, manipulerende, hård, sarkastisk og tilpas øm til, at publikum må overveje om ’målet helliger midlet’ i uddannelsesøjemed. Simmons’ er en lidt af en veteran i Hollywood, men nu er det pludselig hans øjeblik til at skinne. Det ligger der en god, hjertevarm fortælling i (der kontrasterer med rollens karakter), som akademiet vil glædes over at belønne.

Imod: ’Whiplash’ er en lille film med begrænset rækkevidde, derfor kan større kandidater fra mere eksponerede film snildt løbe med opmærksomheden, når først sæsonen tager rigtig fart. Simmons er afhængig af den medvind kritikerpriserne i december kan give hans kampagne. Hvis ikke han vinder hoveddelen af dem, vil andre overtage hans øjeblikkelige frontrunner-status.

2. Edward Norton (‘Birdman’)

Har været nomineret 2 gange før (’Primal Fear’, ’American History X’)

For: Norton stjæler ligesom Simmons flere scener som en egoistisk skuespiller i ’Birdman’, hvor han udfordrer Keaton-karakteren Riggans selvbesindelse til det yderste med nogle veritable stjernenykker, der får Riggans’ egne af slagsen til at ligne det rene ingenting til sammenligning. Rollen er showy nok til at akademiet vil respondere på den, og da ’Birdman’ står stærkt i det overordnede oscarkapløb er Norton positioneret til at kapitalisere herved. Desuden kan det komme ham til gode, at mange vil anse en nominering (eller ligefrem en Oscar) som en passende ’velkommen tilbage til toppen’-markering for en skuespiller, der i mange år har været lidt på vildspor i sin karriere. Han var sidst i 90erne det helt store unge navn i amerikansk film. Her er muligheden for at bekræfte, at branchen så rigtigt dengang Norton bragede igennem.

Imod: Simmons’ rolle er catnip for akademiet, hvorimod Nortons er mere komisk og grotesk, men knapt så emotionelt ladet. Desuden kan det skade Norton, hvis Keaton fremstår som frontrunner i hovedrollekategorien, for så kan det tænkes, at mange medlemmer vil tænke strategisk og ikke give ’Birdman’ en stemme også i birollekategorien. Akademiet er især i de senere år blevet ubevidste fortalere for et spreading the wealth-princip, og ved at præmiere Simmons sikrer man, at underhunden ’Whiplash’ også vinder noget. Men Norton er uden tvivl Simmons’ hovedudfordrer.

3. Ethan Hawke (‘Boyhood’)

Har været nomineret 3 gange før (2 gange for manuskript: ‘Before Sunset’, ‘Before Midnight’, 1 gang for skuespil: ‘Training Day’)

For: Hawke er respekteret i Hollywood for at gå sine egne (ikke-kommercielle) veje, men alligevel formå at fastholde sin position i branchen. Hans tilbagevendende samarbejder med Richard Linklater (favorit til at vinde bedste instruktør for ’Boyhood’) understreger hans dedikation. Han er rørende, sjov, lidt uansvarlig og alligevel sympatisk og charmerende i rollen som Masons far, der sjældent er helt til stede, men heller aldrig rigtig væk. Hawke har den fordel, at mange garanteret gerne ser ham opnå skuespilleranerkendelse (det er 13 år siden han sidst var nomineret som skuespiller) og så kan han ryge med ind i feltet som en følgeeffekt af al den velvilje, der omgiver moderfilmen (’Boyhood’).

Imod: En del iagttagere har bemærket, at Hawke i virkeligheden ’bare’ spiller en variation over figuren Jesse i de elskede ’Before’-film. Han er ’bare’ sig selv. Det kan være et problem, at Hawke får det til at se så let ud, når han spiller skuespil. Han sælger illusionen om, at han bare er sig selv meget overbevisende. Måske så overbevisende, at for mange medlemmer vil synes, at han ikke strækker sig langt nok fra ’den typiske Hawke-rolle’.

 4. Tom Wilkinson (‘Selma’)

 Har været nomineret 2 gange før (’In the Bedroom’, ’Michael Clayton’)

For: Wilkinson er en dybt respekteret veteran, der endnu ikke kan skrive oscarvinder på sit cv. Det kan hans oscar-baity rolle som præsident Lyndon B. Johnson i racedramaet ’Selma’ være med til at ændre på. Hvis ’Selma’ vitterligt viser sig at være den stærke kandidat de første reaktioner tyder på, står Wilkinson med gode chancer for at kapitalisere på det.

Imod: Flere kritikere har påpeget, at Wilkinson – overbevisende som hans præstation ellers er – ikke imponerer i forhold til at ramme Johnsons accent. Faktisk sejler den rundt; nogle gange rammer han, andre gange virker det som om, han slet ikke gør forsøget. Hvis den opfattelse vinder indpas, kan det blive svært at fastholde kursen mod en nominering.

 5. Mark Ruffalo (‘Foxcatcher’)

 Har været nomineret 1 gang før (’The Kids Are All Right’)

ruffalo 2For: Ruffalo har haft et stærkt år (’The Normal Heart’, ’Begin Again’), og hans rolle som Channing Tatums bror (og bryderkollega), der forholder sig skeptisk, men lader sig indrullere i rigmanden John du Ponts satsning på The Foxcatcher Farm for at hjælpe sin bror i at realisere sine drømme, er den mest sympatiske rolle i en ellers frysende kold film. At Ruffalo er relegeret til birollekategorien gør vejen til en nominering lidt nemmere end for Carell og Tatum.

Imod: ’Foxcatcher’ har tabt en del momentum siden verdenspremieren i Cannes, og Ruffalo (og Carell i hovedrollekategorien) ligger lige på vippen, hvor de for to-tre måneder siden lignede sikre kort. Fortsætter tendensen frem mod januar, vil begge risikere at ryge helt ud. Derfor er Ruffalo afhængig af, at december måneds kritikerpriser minder akademiet om, at de skal beholde ham i radarsigtet.

Andre kandidater med mulighed for en nominering for bedste mandlige birolle:

6. Miyavi (‘Unbroken’)

7. Josh Brolin (‘Inherent Vice’)

8. Tim Roth (‘Selma’)

9. Robert Duvall (‘The Judge’)

10. Tyler Perry (‘Gone Girl’)

11. Logan Lerman (‘Fury’)

12. John Goodman (‘The Gambler’)

13. Tommy Lee Jones (‘The Homesman’)

14. Christoph Waltz (‘Big Eyes’)

15. Domnall Gleeson (‘Unbroken’)